Europa i arbejdstøjet

EUROPA I ARBEJDSTØJET

 

 

Indhold

 

Dette er en hjemmeside, der prøver at følge og beskrive vigtige, fundamentale regler, konkrete aktiviteter og udviklinger i Europa. Den koncentrerer sig om korte, facts-baserede oplysninger om regler og rettigheder – og om aktiviteter, der allerede er i gang. Dens opgave er ikke at fortælle om planer for fremtiden. Det gør jeg på en anden hjemmeside.

 

Hjemmesiden vil udvikle sig i de kommende måneder.

 

Den er redigeret ud fra en overbevisning om, at Vi er stærkere, når vi står sammen i dagens usikre og uforudsigelige verden.

 

PS: Det er indlysende, at hvis et land ikke er medlem af EU eller forlader EU, så har man ikke alle disse rettigheder og mulighed for at deltage i de mange aktiviteter, der er beskrevet på hjemmesiden. Med mindre man som Norge accepterer at følge EU regler og EU domstolsafgørelser uden at have indflydelse på dem. Og at man som Norge betaler til EUs budget for denne ret til at nyde gavn af EU aktiviteter.

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

Aktiv borger i Europa

 

e-mail: niels4europe@gmail.com

OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER PÅ DENNE HJEMMESIDE

1. Oversigt over alle artikler på denne hjemmeside

2. EU-27 i tal og kort fra den 1.2.2020

3. EUROPE DIRECT - En gratis og nem information fra EU

4. De europæiske værdier - hvad er de ? Og hvorfor er de så vigtige

5. Det europæiske statsborgerskab - hvilke nye rettigheder givet det

6. Fri bevægelighed - og ret til ligebehandling for alle EU-borgere

7. EUs SCHENGEN samarbejde - ingen kontrol ved grænserne mellem       de 26 deltagende lande

8. EUs fælles ydre grænser - et fælles ansvar

9. Handelen stiger og stiger - især med andre EU-lande

10. EUs forbrugerbeskyttelse på det fælles, indre marked

11. EUs HURTIG-ALARM-SERVICE for fødevaresikkerhed

12. EU investeringer i nye færdigheder og bedre jobs

13. EU investeringer i mindre udviklede områder i Europa

14. EIB - Den europæiske Investeringsbank - hovedopgaver

15. EUs fælles forskning - hvorfor og hvordan

16. HORIZON 2020 - EU's store, fælles forskningsprogram

17. COST - aktivt samarbejde mellem forskere i Europa

18. Om at binde Europa sammen - på transportområdet

19. Om at binde Europa sammen - også på energi-området

20. EUs indsats for miljøet - hovedresultater

21. EUs kamp mod farligt plast-affald

22. EUs fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - dens vigtigste dele

23. EU samarbejdet på forsvarsområdet

24. EUROPOL - Det europæiske politisamarbejde

25. Den europæiske arrestordre

26. EUROJUST -  Hvad er det? Og hvordan fungerer det?

27. EUs BLÅ KORT - hjælper Europa med at skaffe kvalificeret

      arbejdskraft

28. Det europæiske sundhedskort - for alle

29. EU er som hjemme, når du bruger telefon eller computer i et

       andet EU-medlemsland.  NYT:  fra maj 2019 nu  også billligere

       at ringe fra dit hjemland til andre EU-lande

30. EU og brug af credit cards - ingen gebyrer på kort fra andre EU               lande

31. EUs fælles marked for flyvning

32. EU garanti for flypassagerers rettigheder

33. EU garanti for togpassagerers rettigheder

34. Konsulær assistance i ikke-EU lande

35. ERASMUS - millioner af europæiske studerende i andre lande

36. Det europæiske Solidaritetskorps for unge 

37. COPERNICUS - Europas øje, der følger jordens tilstand

38. GALILEO - EUs meget præcise satellit-navigeringssystem

39. EUROen - EUs officielle valuta

40. Den europæiske  Bankunion -  hvorfor? og hvordan ?

41. EUs budget - og hvad der er meget vigtigere i EU

 

 

EUROPE DIRECT - GRATIS OG NEM INFORMATION FRA EU

EU-27 I TAL FRA 1.2.2020:

EU-27:                         446 mill. indbyggere

EU’s FÆLLES MARKED, inkl. aftaler med andre lande:

                                    527 mill. indbyggere

Schengen-området:  419 mill. indbyggere 

EURO-lande:              340 mill. indbyggere                            

Valutaer knyttet til EUROen, f.eks. den danske krone:

                                    175 mill. indbyggere

Hele området med EURO eller knyttet til den:

                                    515 mill. indbyggere

 

 

EUROPE DIRECT: GRATIS OG NEM INFORMATION FRA EU

Sørg for, at du ved, hvad EU i virkeligheden er og gør. Lad dig ikke forføre af rygter og andenhånds-viden ! 

Når diskussioner om Europa kommer godt i gang, hører du ofte folk sige: Men EU har et demokratisk underskud! Det antyder kraftigt, at du ikke behøver at tage Europa og hvad du hører om det alvorligt ☹ Pudsigt nok, så kommer denne påstand oftest fra folk, der ved meget lidt om, hvordan EU startede og om hvordan det fungerer. Eller fra folk, der bevidst ønsker at ”tale Europa ned”, dvs. tale dårligt om Europa.

Lad os et øjeblik spørge os selv: hvad vil det sige, at der er et demokratisk underskud? Det betyder, at vigtige beslutninger tages af folk, der ikke er demokratisk valgt og derfor ikke er direkte ansvarlige over for vælgerne. Dette er essensen i et demokratisk underskud – ligesom i autoritære lande eller i egentlige diktaturer.

Virkeligheden i EU ser ganske anderledes ud: Den Europæiske Union, EU, er hele vejen baseret på demokratiske beslutninger, herunder baseret på Traktater, der er vedtaget på demokratisk vis i hvert eneste medlemsland. Og det fungerer i fuld overensstemmelse med alle de fundamentale principper i ethvert moderne demokrati: tre-deling af magten mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, hver med sine veldefinerede opgaver. Der er derfor ikke noget demokratisk underskud i EU. Der er ingen ”faceless bureaucrats”, der bag nedrullede gardiner tager beslutningerne. Alle beslutninger tages af demokratisk valgte organer. Embedsmændene – nøjagtig som embedsmændene i ethvert land – udfører de opgaver, som politikerne pålægger dem. Og der er politisk ansvarlige politikere, der skal stå på mål for alt, hvad der besluttes og gøres.

Det mange forvirres af er formentlig, at EU er et tæt samarbejde mellem mange forskellige lande, alle med forskellige traditioner i den måde, deres demokrati fungerer på. Derfor er EU naturligt nok påvirket af traditionerne i alle disse lande, og det kan derfor ikke på alle måder sammenlignes med alle detaljerne i den måde, folkestyret fungerer på i hvert enkelt land.

Nu lidt mere om detaljerne: Lad os se nærmere på, hvad EU er, hvad det er baseret på, og hvordan det fungerer i det daglige. Og så kan vi til sidst gå på jagt efter det såkaldte demokratiske underskud for at se, om vi kan finde det nogen steder.

EUs fundament:

Den europæiske Union er baseret på de Traktater, der er forhandlet, vedtaget og underskrevet af hver eneste medlemsland. Den første traktat var Paris-traktaten i 1951, der startede Det europæiske Kul- og Stålfællesskab. Den blev senere fulgt af Rom-Traktaterne i 1957. De oprettede Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske atomenergi Fællesskab EURATOM. Og disse traktater er senere blevet ændret og opdateret flere gange, bl.a. for at gøre det muligt at optage mange flere medlemsstater gennem tiden, og for at give EU flere opgaver, end det havde fra starten. Det afgørende er, at hver eneste Traktat er vedtaget, underskrevet og ratificeret af hvert eneste medlemsland. Hvert eneste kapitel, hver eneste paragraf. Derfor er hvert medlemsland juridisk og politisk fuldt forpligtet til at følge traktaternes bestemmelser. Hverken mere eller mindre. Dette er i fuld overensstemmelse med alle normale demokratiske regler og principper.

EUs måde at fungere på.

EU-Traktaterne er baseret på det afgørende demokratiske princip om magtens tre-deling mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

Den lovgivende magt ligger hos Ministerrådet – der består af demokratisk valgte ministre fra hvert medlemsland - sammen med Europa-Parlamentet, der er direkte valgt hvert 5. år af vælgerne i alle medlemslande. Bestemmelserne om lovgivningen ( enstemmighed, kvalificeret flertal eller simpelt flertal i Ministerrådet ) er klart beskrevet i traktaterne. Ja, man kan sige, at det er en slags to-kammer-system på lovgivningssiden.

Den udøvende magt ligger hos Kommissionen, der hvert 5. år vælges af medlemslandene og Europa-Parlamentet. Den kan - ligesom de fleste nationale regeringer i hjemlandene -afsættes af Europa-Parlamentet. Dens hovedopgaver er at lave forslag til ny EU-lovgivning, at forvalte den vedtagne lovgivning, og at påse, at alle overholder traktaternes regler og den vedtagne lovgivning. Hvis den mener, at nogen har overtrådt gældende regler, så kan den starte en påtale mod de pågældende og om nødvendigt i sidste ende rejse sagen ved EF Domstolen.

Den dømmende magt ligger hos EF Domstolen. Dens opgaver er beskrevet i traktaterne. Den skal fortolke EU love og bestemmelser, dømme i retstvister vedrørende EU-spørgsmål og sikre, at EU lovgivningen anvendes ens i alle medlemslande. Den dømmer også i sager, der henvises til den fra nationale domstole. Dens afgørelser er endelige, kan ikke appelleres og skal følges af alle. Dommerne ( én fra hvert medlemsland ) udnævnes i fællesskab af medlemslandene for 6 år, og de kan genudnævnes. EF Domstolen arbejder ligesom domstole i alle demokratiske lande i fuld uafhængighed af både den lovgivende og den udøvende magt.

Hyppige spørgsmål:

1.Der findes masser af arbejdsgrupper under Ministerrådet, i Europa-Parlamentet og under Kommissionen. Hvorfor? Og hvorfor er der ikke adgang for offentligheden til deres møder?

Svar: Alle disse arbejdsgrupper er nedsat for at sikre en ordentlig og grundig forberedelse af al EU lovgivning og administration. En lovgivning, der tager hensyn til, at EU består af 28 forskellige medlemslande, en lovgivning som skal fungere godt alle steder. Og sådanne arbejdsgrupper er ikke forskellige fra de mange arbejdsgrupper og udvalg i medlemslandene ( i parlamenterne og i administrationen ). Deres medlemmer er repræsentanter for medlemslandene og i Europa-Parlamentet for de forskellige politiske grupper. For at sikre at disse arbejdsgrupper kan arbejde effektivt uden indblanding udefra har offentligheden, inkl. medierne, normalt ikke adgang til deres møder. Sådan er det også i medlemslandene. Før forslag fra disse arbejdsgrupper evt. ender som lovgivning har der været fuld offentlig adgang til dem via Europa-Parlamentet og gennem de nationale parlamenter, der nu til dags er direkte involveret i meget EU lovgivning En gang i mellem har nogle arbejdsgrupper, særligt under Kommissionen, i visse tilfælde mandat til at tage beslutninger. Men det sker altid på basis at et mandat fra en demokratisk valgt institution.

2. Hvorfor gør man ikke noget for at inddrage offentligheden før store, nye initiativer sættes i gang?

Svar: Det gør man løbende hele tiden. Kommissionen fremlægger ofte en såkaldt Grønbog før nye initiativer søsættes. Den forklarer, hvad sagen drejer sig om og præsenterer en række mulige løsninger. Disse Grønbøger har til formål at stimulere den offentlige debat over alt i EU, og alle opfordres til at reagere og sende forslag til Kommissionen. På basis af hvad der er indkommet forbereder Kommissionen ofte en såkaldt Hvidbog, der mere konkret siger, hvad Kommissionen vil foreslå. Disse Hvidbøger er også offentligt tilgængelige. Problemet er, at det normalt er ret få borgere, der tager aktivt del i denne proces. Der er bestemt mulighed for forbedringer!

Et andet EU initiativ for at involvere borgerne er de såkaldte BORGER-DIALOGER. De finder løbende sted i alle medlemslande. Det er ofte EU Kommissionens medlemmer, der kommer for at diskutere med borgerne på disse møder. Man kan se mere om dem her:

https://ec.europa.eu/commission/future-europe/consultation-future-europe_da

3. Hvorfor er det næsten umuligt at få oplysninger om, hvad der sker i EU?

Svar: Det er overhovedet ikke umuligt! Det er meget, meget let 😊

EU er ikke længere væk end den nærmeste telefon. Hvordan skal det så forståes?

EU har igennem over 20 år tilbudt en gratis service på alle 24 officielle EU-sprog, herunder naturligvis også dansk. Den hedder: EUROPE DIRECT

Enhver kan fra en hvilken som helst telefon i et EU medlemsland ringe helt gratis op til dette nummer:

00800 6 7 8 9 10 11

Så bliver du automatisk sat i forbindelse med en person, der taler dit sprog. Og du kan stille ethvert spørgsmål vedrørende EU. Hvis de har spørgsmålet med det samme, får du det. Eller kommer de tilbage til dig, når de har fundet det korrekte svar frem.

Man kan også sende sit eller sine spørgsmål online til:

EUROPE DIRECT:

https://europa.eu/european-union/contact/write-to-us_da

Her udfylder man et lille skema, og svaret kommer i løbet af tre arbejdsdage.

Alt er gratis – kvit og frit.

En aktiv borgerservice fra EU til alle, der har konkrete spørgsmål.

DE EUROPÆISKE VÆRDIER - HVORFOR SÅ VIGTIGE

I Europa er vi alle enige om, at demokrati er et fundamentalt grundlag for vore samfund. Det samme gælder beskyttelser af mindretal, pressefrihed, domstolens uafhængighed, ligebehandling, og meget mere. Alt dette er af kolossal betydning for os alle. Og det står også klart i vore nationale forfatninger og grundlove.  De udgør essensen af vore europæiske værdier - at det, der gør Europa til Europa.

 

Hvorfor er alle EU lande forpligtet til at overholde disse europæiske værdier også på europæisk plan?

 

Det er de, fordi disse værdier også er direkte nævnt i EU traktaterne. Og ethvert medlemsland har frivilligt og af egen drift underskrevet traktaterne. Derfor er de naturligvis bundet af det, de har skrevet under på.

 

Og hvis et medlemsland ikke overholder disse forpligtelser, kan der rejses sag mod det. Og det kan f.eks. miste stemmeretten i EUs Ministerråd.

DET EUROPÆISKE STATSBORGERSKAB - HVILKE NYE RETTIGHEDER GIVER DET

EUROPÆISK STATSBORGERSKAB – HVAD DET GIVER DIG UD OVER DIT NATIONALE STATSBORGERSKAB

 

Hvis du er borger i et af EUs medlemslande, er du også dækket af det europæiske statsborgerskab. Hvad betyder det?

 

EU besluttede i sin Maastricht Traktat fra 1993, at alle borgere i medlemslandene ud over de rettigheder de har som nationale borgere i deres egne lande fremover ville nyde gavn af en række rettigheder, friheder og bestemmelser om beskyttelse. Og disse rettigheder er automatiske og permanente. Man skal ikke søge om dem. Du har dem simpelt hen ved at være borger i et af EU landene.

 

Hvad er disse rettigheder mere konkret:

 

• Du har ret til fri bevægelighed i alle medlemsstater. Du kan rejse hvor som helst hen og når som helst

 

• Du har ret til at bosætte dig i alle medlemsstater, hvis du ønsker det • Du har ret til at studere og arbejde hvor som helst i EU

 

• Du kan frit tage varer, tjenesteydelser og kapital med dig alle steder

 

• Du er beskyttet mod en hvilken som helst forskelsbehandling på basis af nationalitet, religion, køn, hudfarve, osv. Du har ret til at blive behandlet på nøjagtig samme måde som borgerne i det medlemsland, du opholder dig i

 

• Du har ret til at klage direkte til domstolene, inkl. EF Domstolen, hvis du mener, at dine rettigheder ikke er blevet respekteret

 

• Du har ret til at stemme ved lokalvalg i det land, du opholder dig i på samme betingelser som landets borgere. Og du har også ret til at opstille som kandidat til disse lokalvalg

 

• Når du rejser uden for EU har du ret til at få hjælp fra enhver ambassade eller ethvert konsulat fra ethvert medlemsland, hvis dit eget hjemland ikke er repræsenteret på stedet. Og du har ret til nøjagtig den samme hjælp som borgerne fra det land, ambassaden hører til.

 

Du kan læse meget mere om dine europæiske rettigheder i:

 

Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder.

http://www.europarl.europa.eu/charter/pdf/text_da.pdf

 

Det en er del af EUs Lissabon Traktat fra 2009 og er derfor juridisk bindende i alle medlemslande.

FRI BEVÆGELIGHED - OG LIGERET FOR ALLE 500 MILLIONER EU-BORGERE

EU og dens traktater giver alle EUs borgere RET til at arbejde, rejse, bo, studere og opholde sig hvor som helst i de 28 medlemslande.   Det er en rettighed. Man skal ikke søge om den. Det er en del af de europæiske borgerrettigheder.

 

Og mindst lige så vigtigt er det, at enhver EU borger har RET til at blive behandlet nøjagtig som landets egne borgere. Det er forbudt at diskriminere mod EU borgere fra andre medlemslande.

 

Og hvis disse rettigheder bliver antastet, kan man gå rettens vej. Og vinde.

 

Man kan sige, at Den europæiske Union er hjemme.

EUs SCHENGEN SAMARBEJDE - INGEN KONTROL VED DE FÆLLES GRÆNSER MELLEM DE 26 DELTAGENDE LANDE

EUs SCHENGEN SAMARBEJDE UDEN INTERNE GRÆNSER – DETS HOVEDELEMENTER

Som tidligere nævnt er det en grundlæggende rettighed for alle EU-borgere, at de har ret til at rejse til og i, opholde sig i, arbejde i, studere i ethvert medlemsland i EU.

I tillæg hertil har de fleste EU-lande sammen med Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein oprettet det såkaldte SCHENGEN samarbejde. Det blev besluttet allerede i 1985 og har siden udviklet sig skridt for skridt. Det omfatter nu omkring 400 millioner mennesker med ialt 26 medlemslande.

Navnet kommer fra den lille luxembourgske by Schengen ved Mosel, hvor aftalen i sin tid blev underskrevet.

Der er ingen grænsekontrol på de interne fælles grænser mellem Schengen-landene. Enhver kan uhindret bevæge sig rundt, inkl. varer og tjenesteydelser. Man skal dog fortsat huske at have identifikationspapirer på sig, så man når som helst under rejse og ophold i landene kan vise, hvem man er.

Værdien af Schengen-samarbejdet kan vanskeligt overvurderes. Det har enorm betydning for den uhindrede økonomiske aktivitet over grænserne.  Det stimulerer turismen ved at gøre passage af grænser helt uhindret, også for ikke EU-borgere, da de kan købe et visum, der gælder i alle Schengen-lande.  Og samarbejdet er også meget vigtigt for bekæmpelsen af kriminalitet, da man via fælles Schengen-databaser deler oplysninger mellem Schengen-landene og politi i ethvert af landene kan søge direkte i disse databaser, når der er brug for det.

Der er omkring 1.3 milliarder passager om året over de interne Schengen-grænser.

Der forhandles om at få nogle af de sidste lande med også.

Schengen-reglerne indeholder muligheder for midlertidige undtagelser, hvor intern grænsekontrol genindføres for en begrænset periode – f.eks. på grund af terrorisme eller særlige flygtninge- og migrantsituationer. Det er EU Kommissionen, der er ansvarlig for at administrere Schengen – herunder at tage stilling til anmodninger om midlertidige undtagelser.

EUs FÆLLES YDRE GRÆNSER - ET FÆLLES ANSVAR

EUs FÆLLES YDRE GRÆNSER – ER ET FÆLLES ANSVAR.

EU har 8.000 km ydre landegrænser og 80.000 km ydre søgrænser omkring sig. Det er klart, at når man som EU har fri bevægelighed inden for næsten hele EU, så er det nødvendigt at kontrollere, hvem der kommer ind i vort område udefra. Dette er et fælles ansvar, hvor de deltagende lande og deres grænse-myndigheder arbejder tæt sammen.

Siden Schengen-samarbejdet trådte i kraft i 1995, har vi haft et tæt samarbejde om at udstede VISA til borgere fra lande, hvor der er visa-tvang for at komme ind i Europa. Et visum udstedt af et Schengen-medlemsland er gyldigt i alle Schengen-lande. Det kaldes et Schengen Visum.

EU oprettede i 2016 et særligt EU Grænse- og Kystvagt-agentur. Det hedder FRONTEX og har hovedsæde i Warszawa i Polen. Det koordinerer den ydre grænsekontrol i alle de deltagende lande. FRONTEX har 1.500 specialister direkte til rådighed. De kan med 5 dages varsel blive stillet til rådighed for et medlemsland – såsom Grækenland og Italien for tiden. Denne såkaldte Rapid Reaction Pool fungerer særdeles godt. Der er planer om at udvide antallet af specialister i denne pool. Agenturet koordinerer også fælles databaser, som kan bruges direkte af enhver grænsekontrollør ved enhver ydre grænse.

HANDELEN STIGER OG STIGER - OG ISÆR MED ANDRE EU-LANDE

HANDEL INDEN FOR EU STIGER OG STIGER

 

EUs handel med andre lande stiger, ikke mindst mellem EUs medlemslande.

 

Et af de vigtigste principper i EU er, at handelshindringer mellem medlemslandene er afskaffet. Enhver kan købe varer og tjenester fra hvor som helst i EU. Og enhver kan sælge varer og tjenester hvor som helst. Vi forbrugere kan vælge mellem varer fra alle 28 medlemslande. Det giver et større udvalg. Og mere konkurrence giver lavere priser. Og producenterne kan frit sælge deres produkter i alle medlemslande – med samlet mere end 500 millioner forbrugere. De kan købe råvarer eller andre varer, de har brug for, i de andre medlemslande, hvis de ønsker det.

 

Grundreglen for al handel inden for EU er, at hvis en vare er produceret lovligt og er til salg i ét medlemsland, så kan den frit sælges i alle medlemslande. Alt dette betyder, at tusindvis af formularer og procedurer om handel over grænserne inden for EU er forsvundet. Dette er en kolossal fordel for både forbrugere og producenter.

 

For at illustrere betydningen af handelen medlemslandene imellem kan man sige, at den værdi er ca. 25 % af EUs samlede bruttonationalprodukt. Hvis man ser på EU-landenes samlede udenrigshandel, så er ca. 2/3 af den mellem medlemsstaterne. Og EU er samtidig den næststørste importør i verden og også den næststørste eksportør i hele verden. Forestil dig, hvor mange millioner arbejdspladser, der afhænger af denne handel. Derfor bør det ikke undre, at EU altid kæmper for så megen frihandel i verden som overhovedet muligt. Man har f.eks. i foråret 2019 indgået en frihandelsaftale med Japan og derved skabt verdens største frihandelsområde med ca. 600 millioner mennesker.

 

Tallene for handel mellem EUs medlemslande taler deres klare sprog: Handel mellem EUs medlemslande ( 2017 tal fra EUROSTAT ):

 

              Import fra EU i %                             Eksport til EU i %

              af al import                                      af al eksport

    

Østrig:         77,3 %                                              71,2 %

Belgien:       64,5 %                                             72,2 %

Bulgarien:   64,0 %                                              66,4 %

Kroatien:     77,7 %                                              63,9 %

Cypern:        59,4 %                                             37,5 %

Tjekkiet:      78,3 %                                             83,7 %

Danmark:     70,0 %                                            61,8 %

Estland:        81,0 %                                            71,6 %

Finland:        71,7 %                                            59,6 %

Frankrig:      69,8 %                                            58,8 %

Tyskland:    66,0 %                                             58,5 %

Grækenland: 52,2 %                                           53,7 %

Ungarn:        76,0 %                                            81,1 %

Irland:          65,7 %                                            51,3 %

Italien:         60,1 %                                            55,6 %

Letland:       78,6 %                                            66,9 %

Litauen:       70,2 %                                            58,2 %

Luxembourg: 82,8 %                                         84,1 %

Malta:          62,2 %                                            53,8 %

Holland:      46,3 %                                            75,1 %

Polen:         71,3 %                                            79,7 %

Portugal:    76,2 %                                            74,1 %

Rumænien: 75,8 %                                           75,8 %

Slovakiet:   79,8 %                                            85,7 %

Slovenien:  69,3 %                                            75,7 %

Spanien:     59,5 %                                            66,3 %

Sverige:      71,6 %                                            59,2 %

Storbritannien: 51,8 %                                     47,8 %

EUs FORBRUGERBESKYTTELSE PÅ DET STORE, FÆLLES MARKED

FORBRUGERBESKYTTELSE I EUs INDRE MARKED EU som vagthund sikrer, at ingen misbruger det store, fælles marked.

Det er nu mere end 25 år siden, at det største marked i verden blev skabt: EUs fælles, indre marked. Enhver har ret til at sælge og købe varer og tjenester fra alle 28 medlemslande i EU. Det omfatter ca. 510 millioner borgere. Det er en kæmpefordel for alle.

Men, men, men.... Der er altid mennesker, firmaer eller offentlige myndigheder, der prøver at misbruge disse muligheder. Misbrug, som især vil ramme forbrugerne og også de firmaer, der holder de gældende regler.

Derfor er det af afgørende betydning, at EU traktaterne udstyrer EU med meget stærke beføjelser til at bekæmpe disse misbrug. Disse regler handler især om konkurrence. De er direkte anvendelige i alle medlemslande. De nationale domstole er forpligtede til at følge dem. Og hvis du ikke overholder de gældende bestemmelser, kan du risikere at skulle betale en bøde, som kan være helt op tiul 10 % af dit firmas omsætning på verdensplan. Mange anser disse regler for de strengeste i verden. Disse regler gjalt også før det fælles marked blev indført fra 1993. Men nu er de vigtigere end nogensinde før.

Det er EU-Kommissionen, der er ansvarlig for at administrere disse regler – ikke ved at udstede nye love og bestemmelser, men ved at bruge EU traktaternes bestemmer direkte. Det er for tiden den danske kommissær Margrethe Vestager, der er ansvarlig for dette område ( 2014-19 ).

Hvad siger disse regler så?

Karteller er forbudt. Dette er aftaler mellem firmaer og andre, som begrænser den frie konkurrence. Det kan være aftaler om priser, om opdeling af markeder, om begrænsning af produktionen, om distribution, osv.

Misbrug af en dominerende stilling på markedet er også forbudt. Man må ikke opkræve urimeligt høje priser, eller behandle kunder forskelligt, eller forlange at samhandelspartnere følger bestemte begrænsende regler, m.v. For at illustrere dette problem kan man citere kommissær Vestager, der for nyligt sagde: Jeg kan ikke forstå, hvorfor belgisk øl er billigere i Frankrig end i Belgien! Så det er helt sikkert en sag, der bliver kigget på.

Når der sker fusioner mellem store firmaer, der ofte er aktive i mange lande, skal de godkendes af EU, før de kan træde i kraft. Et antal meget vigtige tilfælde i telekommunikations-sektoren har været behandlet i årenes løb.

EU Kommissionen følger disse områder på eget initiativ – eller på basis af klager og anden information udefra om mulige brud på reglerne. Reglen er ofte, at den første såkaldte whitleblower ( den, der gør opmærksom på en mulig alvorlig overtrædelse af reglerne, f.eks. en af deltagerne i et kartel ), bliver fritaget for bøde, mens de andre deltagere normalt bliver hårdt ramt. Dette har vist sig at være en meget nyttig og effektiv regel.

I tidens løb er mange firmaer og grupper af firmaer blevet idømt enorme bøder. Den største indtil nu blev givet i 2016 til et kartel af lastbil-fabrikanter – ialt knap 22 milliarder kr. De havde igennem 20 år haft en kartelaftale imellem sig. Kommissionen har også behandlet vigtige sager mod firmaer som Microsoft, Gazprom, Google og andre.

Statsstøtte til virksomheder er i princippet forbudt ifølge EU reglerne, hvis den giver disse firmaer særlige fordele i forhold til andre firmaer eller andre lande. Den kan f.eks. være særlig lav beskatning. Et konkret eksempel for nylig var, da Kommissionen mente, at Irland giver særlige skattefordele til Apple. Derfor, skal Apple betale den støtte de har fået tilbage til Irland. En anden stor sag om statsstøtte har handlet om el-forsyning.

Hvorfor er alt dette så vigtigt? Det er af afgørende betydning for både borgerne og for virksomhederne, fordi vi alle har en interesse i at konkurrencen er fair og lige for alle og ikke påvirket af ulovlige aftaler og støtte. Kun fri og fair konkurrence sikre rimelige priser og ordentlige forhold for erhvervslivet. Så man kan sige, at EUs konkurrenceregler er af afgørende betydning for forbrugerne og for, at alle der driver virksomhed og handel i Europa, overholder de gældende regler.

Og dette gælder vel at mærke alle, der er aktive på det europæiske marked – også virksomheder i lande uden for EU. Det betyder naturligvis også, at hvis Storbritannien beslutter sig til at forlade EU, skal det fortsat overholde alle EUs konkurrence regler, hvis det ønsker at drive handel i EUs indre marked.

Man kan spørge, hvorfor disse regler ikke bare kan håndteres af de enkelte landes konkurrence- og monopolmyndigheder? For det første er mange nationale regler på dette område, ikke mindst i Danmark, meget svagere end EUs fælles regler. For det andet sker mange overtrædelser på tværs af EUs grænser. Og nationale myndigheder har ingen muligheder for at forfølge sager i andre lande.

Derfor er fælles konkurrence-regler af så afgørende betydning for at det fælles marked kan fungere godt og effektivt.

EUs HURTIG-ALARM-SERVICE FOR FØDEVARESIKKERHED

Handelen med fødevarer stiger hele tiden, ikke bare i Europa, men på internationalt plan. Det giver os allesammen mange flere varer at vælge imellem, når vi handler.

Men det er selvfølgelig meget vigtigt at være meget vågen omkring fødevarernes sikkerhed. Vi skal være sikre på, at de fødevarer vi køber er sunde og friske, hvor de end kommer fra.

Hvordan kan myndigheder og forbrugere kende til fødevare-problemer i andre lande?

EU har oprettet et særligt hurtig-alarm system for fødevarer. Det hedder RAPID ALERT SYSTEM FOR FOOD AND FEED ( RASFF ).

Myndighederne i alle EU-lande kan gennem dette system lynhurtigt informere hinanden om problemer og ureglemæssigheder – og derfor reagere meget hurtigt over for fødevarer, der ikke opfylder reglerne om fødevaresikkerhed.

Og forbrugerne kan i en særlig RASFF FORBRUGER PORTAL på internettet se, hvilke advarsler, der er givet fra hvilke lande. Man kan bruge denne gratis portal hele tiden – og alle steder fra. Den er på engelsk.

Dens internet adresse er:

https://ec.europa.eu/food/safety/rasff_en

Dette Hurtig-Varsel-System er et led i EUs omfattende og meget konkrete forbrugerbeskyttelse.

EUs INVESTERINGER I STØRRE FÆRDIGHEDER OG BEDRE JOBS

Mennesker er og vil altid være den bedste ressource, Europa har. Som man også siger: Vi europæere skal især leve af det, vi har imellem ørerne!

Derfor er det så vigtigt for Europas fremtid, at EU investerer meget i mennesker – i at give dem nye færdigheder, som giver dem muligheder for at få bedre jobs. Det er en vedvarende opgave. Den er aldrig slut. Konkurrencen fra hele verden stopper aldrig. Vi må hele tiden sikre, at vi bliver bedre og bedre kvalificeret til at tage denne udfordring op. Alle lande har den samme udfordring. Derfor er det en rigtig god ide at sikre et tæt samarbejde i denne fælles indsats, herunder at udveksle erfaringer om, hvordan man hele tiden bliver bedre til dette.

Den europæiske Socialfond er et at de vigtigste instrumenter i EU i denne indsats. Den har eksisteret i mere end 60 år. I øjeblikket har den næsten 650 milliarder kr. til sin disposition. De fleste af disse midler bliver via medlemslandene kanaliseret til konkrete projekter – projekter, som de statslige og regionale myndigheder også skal bidrage til. Hvis der ikke er statslige eller regionale midler, så kommer der heller ingen EU-penge. Så man kan sige, at Socialfondens milliarder er en effektiv stimulator til at sikre, at også medlemslandene investerer aktivt i dygtiggørelsen af deres befolkninger.

Millioner af EU-borgere har i årenes løb nydt direkte gavn af disse midler

Du kan høre mange af dem fortælle om helt konkrete projekter her:

http://ec.europa.eu/esf/main.jsp?catId=564&langId=da 

Det er kun projekter i medlemslande i EU, der kan nyde gavn af Socialfonden.

EUs INVESTERINGER I MINDRE UDVIKLEDE OMRÅDER - HVORFOR ? HVORDAN?

Hvad er Den europæiske Regionalfond?

 

Og hvad har det udrettet indtil nu?

 

Efter at EU i 1973 var blevet udvidet til 9 lande ( med Storbritannien, Danmark og Irland ) besluttede man, at tiden var inde til også gøre noget aktivt for fra EUs side at lave en særlig støtte til egne, der var bagud i udvikling. Man ville styrke den økonomiske sammenhæng i EU, korrigere ubalancer. De fleste lande var selv aktive på dette område. I Danmark var det Egnsudviklingsloven, der tog sig af dette. Og man vidste også, at når man stimulerer udviklingen i egne, der økonomisk er mindre udviklede, så kommer det alle til gode.

 

Man oprettede Den europæiske Udviklings- og Regionalfond – også kaldt EUs Regionalfond. Den første politiske chef var skotten George Thomson, og den første øverste embedsmand var generaldirektør Richard Larsen, indtil da chef for det danske Egnsudviklingsdirektorat, der lå i Silkeborg.

 

Princippet for fondens virke var og er, at man især støtter investeringer inden for visse prioritetsaktiviteter. Og EU tilskuddet bevilges først, når det også er sikret, at der også er nationale tilskudsmidlermidler, der indgår i projektet. De overordnede beslutninger om, hvem der får tilskud tages centralt i Kommissionen. Selve administrationen sker nationalt eller lokalt af praktiske grunde.

 

Efterhånden som EU fik mange flere medlemmer ( 1981: Grækenland, 1986: Spanien og Portugal og 2004 ti øst-og sydeuroæiiske lande ) blev der behov for meget større midler netop til Regionalfonden. Nu er Regionalfondens prioriteter investeringer inden for: innovation og forskning; digitale projekter; små og mellemstore virksomheder; og projekter, der fremme reduktion af CO2.

 

Det samlede budget for Regionalfonden for årene 2014-20 er: 280,7 milliarder € ( eller 2091 milliarder kr ). Hvis man vil se fordelinger på de forskellige områder eller på medlemslande, kan man se det her: http://ec.europa.eu/regional_policy/en/funding/ Det er Polen, der i dag modtager det største beløb fra Regionalfonden. Ser man på regioner, så ligger 7 af 8 mest trængende regioner i Storbritannien.

 

Forhandlingerne om et flerårigt budget 2021-27 i EU er i fuld gang. I Kommissionens forslag fra 2018 har man foreslået, at fondene gøres mere fleksible og enklere. Og man lægger også op til en mindre reduktion af det samlede beløb ( ca. 5 % ). Samtidig er der en meget vigtig politisk diskussion om, hvorvidt lande der ikke opfylder vigtige betingelser for EU medlemskab ( de europæiske værdier, korruption, etc. ) fortsat skal kunne få Regionalfondsmidler i samme størrelse som i dag? Som den belgiske tidl. Statsminister Guy Verhofstadt siger til Ungarn og Polen: I vil have vore penge, men ikke vore værdier! Det bliver meget interessant at se, hvad den diskussion ender med.

EIB - DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK - HOVEDOPGAVER

EIB er EUs non-profit langfristede låneinstitut. Man kan sige, at det er EUs bank.

 

Den blev oprettet af Rom-Traktaten i 1958. Den har hovedkvarter i Luxembourg. Dens aktionærer er EUs medlemslande.

 

Formålet med EIB at give langfristede lån, der fremmer europæisk integration og økonomisk sammenhæng.

 

Dens prioritetsomåder for lån er i dag projekter inden for innovation og uddannelse, små og mellemstore virksomheder, infrastruktur-projekter ( såsom Øresundsbroen ) og klima og miljø. Banken giver lån til projekter i EUs medlemslande, i lande, der er på vej til at blive medlemmer, i andre lande i EUs geografiske nærhed samt i udviklingslande verden over. EIB er verdens største låneinstitut.

 

Den har i løbet af sine 60 år støttet ialt 11.900 projekter i 162 lande. Og det samlede lånebeløb er 1,1 trillion €. Banken optager lån på kapitalmarkederne og kan gøre det på fordelagtige vilkår, da det er EUs medlemslande, der står bag.

EUs FÆLLES FORSKNING - HVORFOR OG HVORDAN

Hvad er hovedelementerne i forsknings-samarbejdet i EU ? 

Udvikling og fremgang for os alle sammen kommer ikke af sig selv. Der skal hele tiden ny viden og innovation til. Det gælder ikke mindst i Europa, hvor vor allervigtigste resource er mennesket og den menneskelige hjerne. Dette gælder for alle europæiske lande. Derfor er det meget naturligt og meget vigtigt, at vi arbejder tæt sammen også på dette område.

Forskning og innovation er et aldeles vigtigt samarbejdsområde i EU. Det har det været i hele den tid, EU har eksisteret.

EU har flerårig fælles forskningsprogrammer. Programmet i øjeblikket er 7-årigt og hedder HORIZON 2020 og gælder for årene 2014-20. Det stiller 77 mia €uro ( 575 milliarder kr. ) til rådighed for forskningen i EU. Jeg vender tilbage til hovedindholdet i og resultaterne af denne fælles forskning.

EU-KOMMISSIONEN har foreslået et nyt fælles forskningsprogram for de kommende 7 år fra 2021 til 2017. Det hedder HORIZON EUROPE, der er foreslået et samlet beløb på 100 milliarder € ( eller 745 milliarder kr. ).

HORIZON 2020 - EUs STORE FÆLLES FORSKNINGSPROGRAM

Hvad er hovedresultaterne af EUs fælles forskning under HORIZON 2020

 

Som tidligere nævnt er det 7 årige program HORIZON 2020 ( 2014-20 ) et af EUs hovedinstrumenter i den fælles indsats for forskning og innovation. Det har for denne periode 77 milliarder Euro ( = 575 milliarder kr. ) til rådighed til at støtte fælles projekter.

 

Den endelige oversigt over de første 3 år af programmet viser, at der indkom 115.000 projekter. Heraf vurderedes 48 % til at være af så høj kvalitet, at de kunne få støtte. Det ville dog kun have været muligt, hvis det samlede budget havde været næsten dobbelt så stort. Derfor kunne man kun udvælge de allerbedste. De kom både fra private projekter, fra forskningsinstitutioner og fra uddannelsesinstitutioner i alle medlemslande og associerede lande.

 

Projekterne fordelte sig især på tre hovedområder: 37 % til grundforskning; 20 % til industriel ledelse ( inden for informations- og kommunikationsteknologi, nanoteknologi, bioteklologi, rumforskning og innovation i små og mellemstore virksomheder ); samt 37 % til områder, der især er udfordringer i nutidens samfund ( såsom sundhed, fødevarer, energi, transport, klima og miljø ).

 

De fleste projekter i absolutte tal kom naturligt nok fra EUs større lande med Storbritannien, Tyskland og Spanien i spidsen.

 

For Danmarks vedkommende fik omkring 500 projekter støtte hvert år ( ca. 2,3 % af det samlede beløb ). Denne fælles indsats i forskning og udvikling er i klar stigning. Det foreslåede beløb for de kommende syv år (2021-27) er 100 milliarder € ( 745 milliarder kr. ). 

 

Britiske forskningsinstitutioner er meget bekymrede over deres fremtid, hvis Brexit ender med, at UK forlader EU uden nogen aftale – og derfor heller ingen deltagelse i den fælles forskning.

COST - STORT EUROPÆISK PROGRAM FOR SAMARBEJDE MELLEM FORSKERE

Hvad er det europæiske project COST? Og hvorfor er det vigtigt?

 

Det er et EU-finansieret program, der støtte samarbejde og ide-udvikling mellem forskere og innovatorer i alle EU-lande.

 

COST står for Cooperation in Science and Technology.

 

Det har et budget på 300 EURO ( 2,2 milliarder kr. ). Man kan få støtte i projekter op til 4 års varighed.

 

Der er i øjeblikket 45.000 forskere og innovatorer direkte involveret i programmet. De kører tilsammen 240 projekter.

TRANSPORT - EU PROGRAMMER FOR AT BINDE EUROPA SAMMEN

Hvad er Trans-European Network inden for transportsektoren?

EUs Maastricht traktat i 1992 var et meget vigtigt skridt for at videreudvikle det fælles marked uden indre grænser og snart også med en fælles officiel valuta.

Traktaten indeholdt bestemmelser om, at man ville udvikle fælles, europæiske net inden for transport, energi og senere IT netværk. Man ville med andre ord skridt for skridt forbinde alle europæiske lande og regioner fysisk med hinanden. Dette skulle øge samhandelen, stimulere økonomisk vækst og fremme konkurrencen – altsammen til gavn for EUs flere hundrede millioner indbyggere. 

Dette samarbejdes navn blev Trans-Europæiske Netværk ( TENs ). Og navnet er senere blevet til the CONNECTING EUROPE FACILITY. Dette EU-instrument er blevet udvidet og udviklet flere gange senere ( 1996, 2004 og 2013 ). Og det har for tiden for transportområdet for årene 2014-20 ialt 22,4 milliarder EURO ( 170 milliarder kr. ) til rådighed. Det arbejder tæt sammen med medlemslandene og nu også med EUs ansøgerlande og andre nabolande. Det arbejder med tilskud, lån, garantier og obligationer knyttet til de enkelte projekter.

Den europæiske Investeringsbank ( EIB ) er også meget aktivt involveret i dette arbejde.

Der er masser af projekter enten fuldført eller i gang over hele Europa. Det gælder jernbaner, veje, tunneller, broer, søruter og havnefaciliteter – og meget andet.

For Danmarks vedkommende er det bl.a. Øresundsbroen og den kommende Fehmern-forbindelse, der har nydt godt at disse EU midler

Hvis man vil vide mere om dette, kan man slå op på Google under: Connecting Europe Facility. Her gives mange flere detaljer og links til mere baggrundsstof.

Det er givet, at dette samarbejde vil blive videreudviklet meget i de kommende år.

ENERGI - EU PROGRAMMER FOR AT BINDE EUROPA SAMMEN

Hvad sker der på energi-området i Connecting Europe programmet ?

 

Som bekendt investerer EU mange milliarder EURO hvert år i at forbedre Europas transport-forbindelser på tværs af grænserne. Det samme sker på energi-området. Den såkaldte CONNECTING EUROPE FACILITY har til formål at hjælpe med at få Europas energi-netværk moderniseret. Det gælder både for elektricitet og for gas. De nuværende strukturer er ved at være forældede, og de lever ikke op til nutidens krav om hurtig og sikker forsyning med energi. Dette er meget vigtigt for at sikre fortsat økonomisk vækst og fremgang.

 

Man har beregnet, at der er behov for investeringer i størrelsesordenen 140 milliarder EURO ( = 1050 milliarder kr. ) i elektricitet og 70 milliarder EURO ( = 525 milliarder kr. ) i gas for at sikre behovet.

 

Disse penge skal naturligvis primært komme fra private investorer. Men erfaringen viser, at der af og til mangler hjælp fra det offentlige for at sikre den nødvendige kapital. Samtidig vil man politisk også gerne sikre en række prioritet-investeringer for at få Europa til at hænge meget bedre sammen også på energi-området.

 

I EUs budget for perioden 2014-20 er der afsat 5,35 milliarder EURO ( = 40 milliarder kr. ) til at støtte denne udvikling. De går især til projekter, der omfatter flere lande. For årene 2017-18 har EU udvalgt 173 konkrete projekter til at få støtte. Det gælder bl.a. en håndfuld dansk-tyske projekter.

 

EU Kommissionens budgetforslag for årene 2021-27 viser, at man forventer et stigende behov inden for alle Trans-European Networks. Derfor lyder forslaget til Connecting Europe på: 30,6 milliarder EURO ( 228 milliarder kr. ) til transport-netværk; 8,7 milliarder EURO ( 65 milliarder kr. ) til energiprojekter; og 3 milliarder EURO ( 22 milliarder kr. ) til europæiske digitale netværk. De endelige budgetter skal forhandles på plads i den kommende tid.

EUs INDSATS FOR MILJØET - HOVEDRESULTATER

Forbedring af miljøet – hvad har EU opnået i årenes løb?

Det er oplagt, at tætbefolkede og højt industrialiserede lande som EU-landene har en stor interesse i ikke bare at interessere sig for miljøet.

Miljøbeskyttelsesprogrammer startede på forskellige tidspunkter i de forskellige lande. Og fra midten af 1960erne begyndte man også at gøre noget i fællesskab på EU-plan. I 1967 vedtog man fælles regler f.eks. om mærkning af farlige kemikalier. Men det er først fra november 1973, at man for alvor tager fat. På det tidspunkt bliver EUs første miljøhandlingsprogram vedtaget og sat i kraft. Det skete som konkret opfølgning på FNs miljøkonference i Stockholm året før. Og det var i det første danske EU-formandskab, at dette program blev vedtaget.

Fra 1987 kom miljøbeskyttelse direkte ind i EU-Traktaten ( i the Single Act om skabelsen af det indre marked ). Formålet med EUs miljøbeskyttelse blev fastsat således:

• Bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet

• Beskyttelse af offentlig sundhed

• Forsigtig og rationel udnyttelse af naturresourcer

• Fremme af initiativer på internationalt plan til på regionalt og på verdensplan at kæmpe for de samme miljømål, herunder ikke mindst at forhindre klimaforandringer.

Der er i EU indtil nu ( 2018 ) vedtaget ialt 7 Handlingsprogrammer for miljøbeskyttelse. Det løbende kører fra 2014-20. Det har resulteret i, at der i dag er vedtaget og gennemførst ca. 500 EU direktiver og forordninger om miljøbeskyttelse. Det betyder, at EU i dag har verdens højeste standarder for beskyttelse af miljøet. Og det har også været EU, der på FN plan har været en af lederne for at forberede og gennemføre Paris Aftalen om beskyttelse af klimaet.

Selv om det allermeste af EUs miljøbeskyttelse er sket gennem lovgivning, har der også kørt – og kører stadig en række programmer, hvor man bl.a. med visse tilskud søger at fremme de fælles mål. Et af programmerne hedder LIFE. Et andet hedder NATURE 2000, hvor man har knyttet omkring 26.000 naturområder sammen i fælles bestræbelser for at sikre deres beskyttelse. De dækker tilsammen ca. 20 % af EUs samlede areal. .

EUROPAs KAMP MOD FARLIGT PLASTAFFALD

EUROPAs KAMP MOD FARLIGT PLAST AFFALD.

Europæerne skaber hvert år 25 millioner tons plast affald. Men mindre end 30 % af det indsamles til genbrug. Store dele af dette affald ender i havet. Plast udgør 70 % af al affald til havs. Dette er en katastrofe for især dyrelivet til søs.

Samtidig udgør dette plast affald et kæmpetab for økonomien. Omkring 95 % af plast indpakninger – til en værdi af over 780 milliarder kr. – går på grund af dette tabt i vor økonomi hver eneste år.

Dette kæmpeproblem er fælles for alle europæiske lande. Derfor arbejder de tæt sammen inden for EU for at prøve at løse det i fællesskab.

Dette er en del af EUs Handlingsplan for den Cirkulære Økonomi fra 2015. Altså en genbrugsøkonomi, kan man sige. Vi lever i en verden med begrænsede resourcer. Derfor drejer det sig om at bevare dem og at genbruge dem så meget og så længe som muligt. Handlingsplanen har 54 konkrete dele. Og nu fire år senere er 95 % af dem vedtaget og sat i gang. Resten er ved at blive færdiggjort.

For plast-affaldets vedkommende blev en plan for dets rolle i den cirkulære økonomi vedtaget i januar 2018. Den vil modernisere plast industrien, forbedre plastprodukterne og deres design, og kraftigt fremme genbrug og recycling. Samtidig har EUs forsknings- og innovationsfond, HORIZON 2020, bevilget 2,6 milliarder kr. til projekter, der understøtter planen. I december 2018 lavede EU en aftale om éngangs-plast materialer. Den vil stærkt reducere det plast-affald, der ender i havet – og i naturen i det hele taget Og det vil også reducere udslippet af CO2 fra produktionen meget betydeligt.

Disse forbedringer gennemføres skridt for skridt. Plast-industrien er mere og mere aktivt med. Og fra 2030 vil al plast-emballage, der kommer på EUs marked, enten komme fra genbrug eller være meget let at recycle til andre formål.

Ved at gennemføre denne strategi vil Europa blive førende i verden på dette område. Og man forventer, at det vil skabe 30.000 nye jobs inden for EU – med betydning i mange områder af samfundet.

EUs FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK - HVAD DEN BESTÅR AF

Hvad er EUs fælles udenrigstjeneste ?

 

EU landene besluttede i forbindelse med Lissabon traktaten ( fra 2009 ), at man ville have en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

 

Den skulle ledes af en særlig udnævnt High Representative for Common Foreign and Security Policy. Og denne person skulle samtidig være en af næstformændene i Kommissionen – for at sikre koordinering og sammenhæng. The High Representative er også formand for Rådet af udenrigsministre, når de holder deres hyppige møder. Det var tidligere EUs formandskabsland, der på skift var formand også for udenrigsministrene.

 

The High Representative fik til sin rådighed et særligt organ, som hedder The European External Action Service (EEAS ). Og alle EUs 140 diplomatiske repræsentationer ( ambassader ) verden over hører også til denne tjeneste. Der er ialt knap 5.000 ansatte i den samlede udenrigstjeneste, herunder godt 1100 i hovedkvarteret i Bruxelles. En del af dette personale er midlertidigt udlånt fra medlemslandenes udenrigstjenester.

 

EEAS har et årligt budget på ca. 1 milliard EURO ( 7,5 milliarder kr. ).

 

Formålet med denne nyordning er at sikre størst mulig europæisk indflydelse på udviklingen i verden. Dels ved løbende at følge tæt med i udviklingen overalt i verden ( via Delegationerne og gennem et særligt ”Situation Room” i Bruxelles” ). Og dels ved at tage politiske initiativer og deltage aktivt i politiske aktiviteter verden over. Hele arbejdet sker naturligvis i tæt samarbejde med medlemslandene.

 

Den første High Representative var britiske Catherine Ashton, og den nuværende er italienske Federica Mogherini.

EUs FORSVARS-SAMARBEJDE - HVAD DET GÅR UD PÅ

Hvad går EUs forsvarssamarbejde ud på?

 

Allerede i begyndelsen af 1950erne var der aktive bestræbelser i gang for at oprette et særligt europæisk forsvarssamarbejde. NATO var ganske vist oprettet i 1949. Men med Sovjets og Stalins konstante fremturen var man enige om, at der skulle gøres mere, især at det afrustede Vesttyskland også skulle bidrage. Man måtte finde en måde, så den nødvendige tyske genoprustning fandt sted i rammer, der var acceptable for alle.

 

Første forsøg var Det europæiske Forsvarsfællesskab, EDC. Initiativtagerne var ”De Seks”, de lande, der allerede havde oprettet Det europæiske Kul- og Stålfællesskab fra 1952, også kaldet Kul- og Stålunionen. Det var Frankrig, Italien, Holland, Belgien, Luxembourg og Vesttyskland. EDC blev ratificeret de deltagende landes parlamenter undtagen i Frankrig. Det var blevet 1954. Stalin var død, Korea-krigen slut, og gaullisterne og kommunisterne var stærke i det franske parlament. Så planerne faldt.

 

I stedet fandt Vesttysklands genoprustning sted fra året efter med landets optagelse i NATO.

 

I de næste mange år fandt stort set alt forsvarssamarbejde sted i NATO. Først i 2004 besluttede EU-landene ( undtagen Danmark ) at oprette European Defence Agency. Det var et mellemstatsligt samarbejde for at fremme samarbejdet på forsvarsområdet.

 

EUs Lissabon Traktat fra 2009 startede et samarbejde om fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Men det var i realiteten først fra slutningen af 2016, at der virkelig skete noget. Putin havde med annekseringen af Krim og oprøret i det østlige Ukraine gjort Europa nervøs. Og med valget af den mere indadvendte Trump som præsident i USA (”America First” ) var man enige om, at nu måtte europæerne gøre noget konkret for at styrke deres forsvar.

 

Resultatet blev PESCO ( Permanent Structured Cooperation ) inden for EU traktaternes rammer. Det er altså en del af EU. Alle EU lande undtagen Danmark, Storbritannien og Malta deltager. Herunder også de neutrale lande Finland, Sverige, Irland, Østrig og Cypern.

 

Kort fortalt går PESCO samarbejdet ud på: Enhance cooperation; increase investments; join forces ; do things together ; spend together ; invest together ; buy together; act together. Man er enige om ialt 17 konkrete, fælles projekter, der allerede er i gang. EU-landene brugte i 2015 ialt 203 milliarder € på forsvaret. Man regner med, at PESCO samarbejdet med tiden kan spare mellem 25 og 100 milliarder € af disse udgifter. Fra 2017 har man også startet en fælles European Defence Fund på 5,5 milliarder € pr. år. Herigennem vil man i fællesskab styrke bl.a. defence research, innovative defence initiatives – i det hele taget bruge pengene bedre.

 

Samtidig har EU landene gennem dette forsvarssamarbejde over de sidste 15 år stået for mere end 30 civilie og militære fredsskabende og fredsbevarende projekter rundt omkring i verden. Lige nu ( efterår 2018 ) er der 6 militære og 10 civile projekter i gang – med ca. 4.000 personer direkte involveret.

 

Så kan man spørge: Giver det ikke konflikt eller i hvert fald overlapning med, hvad NATO gør? Ialt 22 EU-medlemmer er også medlem af NATO. Svaret er nej. Der koordineres meget aktivt mellem de to organisationer. Og så sent som i juli 2018 blev den nyeste fælles EU-NATO erklæring underskrevet til alles tilfredshed.

EUROPOL - HVAD ER DET OG HVORDAN ARBEJDER DET

Hvad er EUROPOL? Og hvordan arbejder det?

 

Det er navnet på politisamarbejdet mellem EU-landene. Det startede i 1993 og har hovedkvarter i Haag i Holland. Det har en stab på ca. 1000 medarbejdere. Det behandler hvert år omkring 18.000 kriminalsager, som omfatter mere en et medlemsland. Det kører en række fælles databaser, og EUROPOL offentliggør løbende en oversigt over EUROPE's MOST WANTED criminals.

 

Det har også en særlig afdeling, der bekæmper cybercrimes.

 

Da Danmark har taget et forbehold over for EUs retssamarbejde, er det ikke længere medlem af EUROPOL. Det har en mindre omfattende samarbejdsaftale.

 

Og hvis Storbritannien melder sig ud af EU, ophører dets EUROPOL medlemsskab også automatisk.

DEN EUROPÆISKE ARRESTORDRE - HVAD ER DET ? OG HVORDAN ARBEJDER DEN?

Hvad er Den europæiske Arrestordre? Og hvordan fungerer den?

 

EU indførte i 2004 Den europæiske Arrestordre. Det vil sige, at hvis et medlemsland anmoder et andet medlemsland om udlevering af en mistænkt eller en dømt person, så skal han eller hun udleveres meget hurtigt.

 

Arrestordren bliver brugt 10-15.000 gange om året.

 

Det er et af midlerne til at gøre retsplejen hurtigere i EU og dermed gøre Europa sikrere.

EUs BLÅ KORT - HJÆLPER EUROPA MED AT SKAFFE KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT

EUs BLÅ KORT – HJÆLPER EUROPA MED AT SKAFFE DEN NØDVENDIGE ARBEJDSKRAFT

EUs BLÅ KORT trådte i kraft i 2011. Det indbyder folk fra ikke EU/EØF lande til at komme til Europa for at arbejde. Hvorfor blev det startet? Fordi Europa med sin aldrende befolkning har brug for folk udefra til at arbejde hos os. Kun på denne måde vil vi være i stand til at bevare vor velfærd og velstand. Tyskland har - som eksempel - i 2018 et behov for 1,6 millioner mennesker udefra. En ud af tre tyske virksomheder har mangel på arbejdskraft. Situationen er den samme i de fleste europæiske lande. Tyskland har indtil nu udsted 81.000 Blå Kort.

Det er meget enkelt at ansøge om et Blåt Kort. Slå op på: https://apply.eu

Hvis man får et Blåt Kort fra et af EUs medlemslande, gælder følgende regler:

Dette europæiske initiativ har en række fordele, som vil gøre Europa til verdens mest populære distination for vandrende arbejdskraft:

• Løn- og arbejdsbetingelser er de samme som for landets egne borgere • Der er fri bevægelse inden for Schengen-området

• Man får en række sociale og økonomiske rettigheder, f.eks. ret til arbejdsløshedunderstøttelse

• Det giver fordele med hensyn til familiesammenføring • Det giver mulighed for permanent opholdstilladelse

* Man kan også drage nytte af foreningsfriheden

 

Der er 3 betingelser, der skal opfyldes, for at man kan få et Blåt Kort:

• Man må ikke være statsborger i et EU-land

• Man skal have en uddannelse eller erhvervsmæssig baggrund

• Man skal kunne vise, at man har en bindende kontrakt fra en arbejdsgiver om arbejde Storbritannien, Irland og Danmark har besluttet ikke at drage nytte af denne europæiske tjeneste – selv om de også står foran at få mangel på arbejdskraft.

EUROJUST - HVAD ER DET? OG HVORFOR ER DET VIGTIGT ?

EUROJUST - hvad er det? Og hvorfor er det vigtigt i EU?

 

Dette EU-agentur blev oprettet i 2002. Dets formål er at koordinere kampen mod alvorlige forbrydelser, der finder sted i mere end ét EU-land. Som bekendt respekterer kriminalitet ikke grænser. Derfor er kampen mod dem også nødt til at ske i tæt samarbejde mellem EUs medlemslande.

 

EUROJUST har hovedkvarter i Haag i Holland - ligesom EUROPOL. Det behandler ca. 2.300 sager om året. Der holdes ca. 250 koordineringsmøder mellem landenes myndigheder. Og agenturet har 10 koordineringscentre fordelt ud over EU.

 

Man arbejder også sammen med myndighederne i ikke EU-lande. Og i hovedkvarteret har EUROJUST 240 medarbejdere.

DET EUROPÆISKE SUNDHEDSKORT - FOR ALLE

Hvad er Det europæiske kort for sundhedsforsikring?

 

Dette kort har siden 2004 været gratis til rådighed for alle borgere i de 28 EU-lande.

 

Det giver adgang til behandling i det offentlige sundhedssystem i hvert af de 28 lande på samme vilkår som de lokale beboere. Det udleveres af de hjemlige, lokale myndigheder.

 

Dets formål er at gøre livet lettere for EU-borgere, der er på midlertidigt ophold i et andet EU-land, såsom turister, praktikanter o.l.

 

Ordningen gælder også i EØS-landene, dvs. Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein.

EU ER SOM HJEMME, NÅR DU BRUGER TELEFON OG COMPUTER I ET ANDET EU-LAND

EU er som hjemme, når du bruger din telefon udenlands.

Siden midten af 2017 behøver du ikke længere begymre dig om din telefonregning, når du rejser i andre EU-lande ( og i Norge, Island og Lichtenstein ). Du betaler nøjagtig det samme, som når du bruger din telefon hjemme i dit eget land. De såkaldte roaming afgifter er afskaffet inden for EU.

Eller sagt på en anden måde: roaming afgifter var en slags told på telefonsamtaler og dataforbrug fra et EU land til et andet. EU er imod told mellem medlemslandene. Dette er også tilfældet for telefon- og datatrafik. Derfor er de nu afskaffet. Vi har med andre ord også et fælles marked for telefon-og datatrafik.

Din kommunikation ( telefonopkald, sms’er og data ) lavet i et EU land vil blive dækket af din aftale med dit teleselskab derhjemme: minutter, sms og brug af data, du bruger i andre EU lande, vil koste dig det samme, som hvis du gjorde det samme derhjemme. Modsat tidligere kommer du ikke til at betale ekstra. Ikke flere regnings-chok ! Du bliver behandlet helt som derhjemme.

Alt dette gælder, når du er i et andet EU land. Det er vigtigt at vide, at hvis du hjemmefra ringer til et andet EU land, så betaler du den normale takst for opkald til udlandet. Undtagen hvis du har et abonnement, hvor opkald til andre EU lande koster det samme som indenrigs-samtaler. Dette er muligt i Belgien – og også i mange andre lande. Spørg dit teleselskab.

Men man kan som bekendt altid bruge de gratis tjenester såsom SKYPE og VIBER. Endda med video. Installér disse apps gratis på din smartphone. Og du er klar. Helt og aldeles gratis 😊

Vil denne roaming-fri tele-rettighed fortsætte i Storbritannien efter Brexit? Nej, ikke automatisk. Denne tjeneste virker ikke uden for EU og EEA.

NYT fra maj 2019:  roaming afgifter gjaldt ikke for telefonopkald fra dit hjemland til et andet EU-land. Det var stadig dyrt. Men fra den 15. maj 2019 gælder der maksimum takster for opkald med telefon fra dit hjemland til et andet EU medlemsland: højest 1,42 kr ( 19 cents ) + moms pr. minut for telefonopkald og højest 44 øre ( 6 cents ) + moms for hver sms, du sender.

Det er en klar besparelse i forhold til tidligere.  Og det er et led i EUs arbejde på gradvist at indføre et digitalt indre marked i Europa.

EU OG CREDIT CARDS - INGEN EKSTRA GEBYRER PÅ KORT FRA ANDRE EU-LANDE

Hvilken betydning har EU-samarbejdet for brugen af credit cards?

Svaret er enkelt: siden januar 2018 er det ikke tilladt for handlende eller andre i EU, at afkræve et særligt gebyr ved brug af credit cards - hverken af indenlandske eller af credit cards fra andre EU lande. Det var ellers en udbredt praksis før. Men ikke længere.

Så nu kan man uden ekstra omkostninger bruge sine credit cards hvor som helst i EU.

EUs FÆLLES MARKED FOR FLYVNING

Hvad er EUs indre marked for flyvning? Og hvad har det konkret betydet?

EU indførte fra 1993 sit indre marked uden interne grænser mellem medlemslandene. Det gjaldt også luftrummet. Man fik et "fælles marked for flyvning i EU".

 

Resultatet var nærmest en revolution. Flyvning blev meget billigere, meget sikrere og reelt tilgængelig for en meget større del af befolkningen. Som et eksempel på det dramatiske prisfald kan nævnes en flybillet fra Milano til Paris: i 1992 kostede den 1600 €. I dag er prisen 100 € eller mindre.

 

Antallet af lufthavne, ikke mindst regionale lufthavne, blev 3-doblet til ca. 450. Selv mindre lufthavne fik flerdoblet deres forbindelser til lufthavne i andre lande. Et eksempel er Dublin lufthavn: i 1992 havde den 36 forbindelser. I 2017 var tallet 127.

 

Omkring 1 milliard passagerer flyver i dag på kryds og tværs af Europa. Samtidig indgik EU luftfartsaftaler med mange ikke-medlemslande, så forbindelserne til dem gik ind i en lignende udvikling. Dertil kommer EUs regler for passagerernes rettigheder fra 2004 ( se det særlige afsnit om disse rettigheder ).

EU GARANTI FOR FLY-PASSAGERERS RETTIGHEDER

Hvad går EUs regler om fly-passagerers rettigheder ud på? Og hvordan er de brugt?

 

Siden 1992 har det europæiske luftrum været et fælles anliggende. Det er en det af EUs fælles, indre marked. Derfor blev de mange hidtidige restriktioner for flyvning i EU stort set afskaffet, og resultatet blev, at der meget hurtigt kom mange flere flyforbindelser og mange flere lufthavne ( se spørgsmålet til i morgen ). Priserne på flybilletter faldt drastisk. Og antallet af flypassagerer gik voldsomt op.

 

Derfor besluttede EU i 2004 at indføre særlige regler til at beskytte flypassagerers rettigheder. Det vil sige, at de kunne få erstatninger på mellem 250 og 600 €, hvis de blev nægtet adgang på grund af overbooking af flyet, hvis deres fly blev aflyst eller hvis det havde store forsinkelser.

 

Reglerne gælder for alle fly, der opererer inden for EUs luftrum, også hvis de kommer fra eller skal til steder uden for EU.

 

EUs Domstol har mange gange siden givet passagerer ret, hvis der opstod problemer med at få flyselskaber til at betale.

EU GARANTI FOR TOGPASSAGERERS RETTIGHEDER

EU Garanti for togpassagerers rettigheder.

Når du køber en togbillet, må du ikke opkræves en højere pris pga. din nationalitet eller stedet, hvor du køber den.

Dine rettigheder som togpassager gælder normalt for alle togrejser og -tjenester inden for EU. EU-landene kan beslutte, om disse rettigheder også skal gælde indenlandske togafgange (byer, forstæder og regioner osv.) og internationale tog, der starter eller ender uden for EU.

Aflysning eller forsinkelse:

Hvis dit tog er aflyst eller forsinket, har du altid ret til tilstrækkelig information om situationen, mens du venter. Hvis du får at vide, at du vil ankomme til den endelige destination med en forsinkelse på mindst 1 time, har du ret til: 

* at opgive dine rejseplaner og bede om øjeblikkelig tilbagebetaling af billettens pris (i nogle tilfælde den fulde pris, i andre bare den del af rejsen, du ikke har gennemført).

* du kan også have ret til en rejse tilbage til dit oprindelige afgangssted, hvis forsinkelsen forhindrer dig i at gennemføre formålet med din rejse,

* eller blive transporteret til dit endelige bestemmelsessted så hurtigt som muligt (eller på en senere dato efter eget valg). Det omfatter alternativ transport, hvis et tog er blokeret og driften er afbrudt. 

* måltider og forfriskninger (i forhold til ventetiden) 

* indkvartering – hvis du bliver nødt til at vente natten over.

Hvis du vælger at fortsætte din rejse som planlagt eller acceptere alternativ transport til dit bestemmelsessted, har du muligvis ret til erstatning på: 

* 25 % af billetprisen, hvis toget er mellem 1 og 2 timer forsinket  

* 50% af billetprisen, hvis toget er over 2 timer forsinket. 

Du kan ikke få erstatning, hvis du blev informeret om forsinkelsen, inden du købte billetten.

Hvis du mener dine rettigheder er blevet krænket, kan du klage til jernbaneselskabet, som skal give dig svar inden for en måned. Hvis du ikke er tilfreds med svaret, kan du kontakte det nationale håndhævelsesorgan i dit land.

Mistet eller beskadiget indskrevet bagage:

Hvis din indskrevne bagage bliver væk eller beskadiges på din rejse, har du ret til erstatning, medmindre bagagen ikke var forsvarligt pakket, ikke var egnet til transport eller var af en særlig karakter.

Erstatningsbeløb:

* Op til 1 300 euro pr. stk. – hvis du kan bevise indholdets værdi. 

* 330 euro pr. stk., hvis du ikke kan bevise værdien. 

Hvis en passager omkommer eller kommer til skade ved en togulykke, har vedkommende (eller dennes efterkommere) ret til erstatning for mistet eller beskadiget håndbagage (uanset om den er indskrevet), på op til 1 500 euro.

Legemsbeskadigelse og dødsfald:

Hvis en passager kommer til skade eller omkommer i en togulykke, har vedkommende (eller dennes efterkommere) ret til erstatning med en forskudsbetaling inden for 15 dage fra ulykken til at dække deres (eller deres efterkommeres) umiddelbare behov. Ved dødsfald udbetales et forskud på mindst 21 000 euro pr. person.

KONSULÆR ASSISTANCE I IKKE-EU LANDE

Hvad er EUs Charter om Konsulær Assistance? Og hvad giver det ret til?

 

Dette er en ny service for alle EUs borgere, som trådte i kraft fra maj 2018.

 

Mange rejser i dag ofte uden for EU-området. Samtidig sker der det, at de fleste medlemslande reducerer antallet af deres ambassader og konsulater verden over. Derfor giver denne nye Konsulære Service alle borgere ret til at henvende sig til en ambassade eller et konsulat fra et hvilket som helst andet EU-land, hvis hans eller hendes eget land ikke har nogen ambassade eller konsulat på stedet. Og man har ret til at blive hjulpet på samme vis som det pågældende lands egne borgere, f.eks. i forbindelse med dødsfald, ulykker, anholdelse, overfald, hjemsendelse i en nødssituation, m.v.

 

Det samlede antal ambassader og konsulater verden over løber op i tusinder, så der er god hjælp at hente.

 

Hvis man har brug for hjælp, kan man gå ind på denne hjemmeside: https://ec.europa.eu og søge på Consular Protection. Så får man de oplysninger, man har brug for.

ERASMUS - MILLIONER AF EUROPÆISKE STUDERENDE I ANDRE LANDE

Hvad er ERASMUS? Og hvor mange har deltaget i det?

 

Dette EU program startede i 1987. Det giver studerende og andre mulighed for at studere ved en højere læreanstalt i et andet EU land i en periode. De får EU tilskud til dette ophold, og de eksaminer, de består under opholdet, er fuldt gyldige på læreanstalter i deres hjemland.

 

Ialt 9 millioner unge europæere har på den ene eller anden måde deltaget i ERASMUS programmerne.

 

Og Frankrig og andre medlemslande ønsker at øge EUs budget for ERASMUS betydeligt i de kommende år.

DET EUROPÆISKE SOLIDARITETSKORPS - FOR UNGE

Dette EU-initiativ fra 2016 giver unge mellem 17 og 30 år muligheden for at melde sig til frivilligt arbejde i 2-12 måneder et sted i Europa.

 

Projekterne køres af organisationer eller institutioner, der er anerkendt af EU. Og de kan være inden for områder som uddannelse, sundhed, social integration, hjælp til flygtninge og immigranter, miljø, o.l.

 

De unge får deres udgifter dækket, og de få et certifikat, der kan bruges ved senere uddannelse.

 

I april 2018 havde 53.000 europæiske unge meldt sig til Korpset.

COPERNICUS - EUROPAs ØJE, DER FØLGER JORDENS TILSTAND

Hvad er COPERNICUS projektet ? Og hvad har man opnået i dets hidtidige 20 årige eksistens?

 

Dette projekt er ”Europas øje, der året rundt og døgnet rundt følger tæt med i jordens tilstand”. Sådan kalder man ofte dette store projekt, der startede i 1998. Det har sit navn efter den polske astronom Nicolaus Copernicus ( 1473-1543 ).

 

Copernicus er et især satellitbaseret observationssystem, der køres af EU Kommissionen i samarbejde med ESA, Det europæiske Rumagentur. Det har for tiden 7 satellitter. Der vil komme flere til. Og samtidig har det en række observationsstationer på jorden og til havs.

 

Det samler information om jordens tilstand – miljøet, klimaet, vejret, osv. Samtidig holder det øje med nøds- og katastrofesituationer, så myndigheder og andre kan få så gode og så præcise informationer om dem som muligt. 

 

For at forstå omfanget af disse observationer kan det nævnes, at der dagligt indsamles 8 terabytes resultater. Alle observationer stilles gratis til rådighed for alle. Og man har beregnet nyttevirkningen af Copernicus til at være 20 gange investeringen i projektet.

 

Det forventes bl.a., at projektet vil skabe 4.000 nye jobs om året fra 2020. Budgettet for Copernicus er for de tyve år 1998-2020 på ialt 6,7 milliarder EURO ( 50 milliarder kr. ). Og i budgetforslaget for de syv år 2020-27 er der afsat ialt 5,8 milliarder EURO ( 43 milliarder kr. )

GALILEO - EUs MEGET PRÆCISE SATELLIT-NAVIGATIONSSYSTEM

Hvad går EUs GALILEO samarbejde ud på?

 

Dette er navnet på EUs satellit navigations system. Det blev startet i 2005 og er i funktion fra 2018. Det har sit hovedkvarter i Prag.

 

Systemet består i dag af 26 satellitter ( når det er endeligt udbygget med reservesatellitter osv. i 2020, vil der være ialt 30 satellitter).

 

Det er ti gange så mere præcist som f.eks. det amerikanske GPS system, som de fleste af os bruger i dag. Det kan vise afstande på ned til 1 meter

 

Det har også en række andre nye funktioner, f.eks. et system til Redning & Eftersøgning.

 

Brugen af Galileo er gratis for alle. Og det er under civil kontrol. Det amerikanske GPS hører under militæret og kan til enhver tid afbrydes af amerikanerne, hvis de af en eller anden grund ønsker at gøre det. Og med uberegnelige Trump er det klart, at Galileo giver europæerne ( og mange andre ) en sikkerhed.

 

Tjenesten er opkaldt efter den italienske astronom Galileo Galilei ( 1564-1642 ).

EURO - EUs officielle valuta

EUROen er EUs officielle valuta. Hvad betyder det i praksis?

 

One Market - One Money. Eller: Eet marked - een valuta.  Med dette korte slogan siger man, at når man som EU har ét fælles marked uden indre grænser for handel, investeringer, arbejde, turisme, osv., så er det meget vigtigt, at forskellige valutaer med forskellige og skiftende værdier ikke er med til at bryde det fælles marked op på en anden måde.

 

Derfor besluttede EU med Maastricht Traktaten af 1992 at indføre en fælles officiel valuta. Den fik navnet EURO ( € ) og trådte i kraft fra den 1.1.1999. Sedlerne og mønterne blev indført fra den 1.1.2002.

 

Alle medlemslande, også nye, der melder sig ind, er ifølge Traktaten forpligtet til at bruge EUROen som valuta, når deres økonomiske situation tillader det - undtagen hvis de har særlige undtagelser.

 

I dag (2019) har 19 ud af 28 EU lande EUROen som valuta. Det er lande med en samlet befolkning på 337 mill. indbyggere. Dertil kommer, at en række ikke-medlemslande med ialt 210 mill. indbyggere har deres valuta knyttet til EUROen.

 

EUROen er også den næststørste reservevaluta i verden - efter dollars.

 

Det er uden for enhver tvivl, at både handel, investeringer, turisme m.v. har haft stor fordel af den fælles valuta. Dertil kommer, at ved brug af EURO til finansielle transaktioner på tværs af grænserne er det forbudt at lægge flere afgifter på disse transaktioner end man gør på indenrigs transaktioner. Altsammen regler, der skal sikre et velfungerende marked.

 

EUROen styres af Den europæiske Centralbank (ECB), der ligger i Frankfurt i Tyskland. Der er stærke politiske kræfter i gang, ikke mindst fra Frankrig og Tyskland, for at styrke hele EURO samarbejdet med nye fælles regler om dens virke.

DEN EUROPÆISKE BANKUNION - HVORFOR ? OG HVORDAN?

Hvad er den europæiske bankunion? Og hvad er de vigtigste elementer i den?

 

Da den internationale finansielle krise ramte verden og dermed også Europa fra 2008, begyndte man for alvor at diskutere i EU, hvordan man bedst kunne gøre sin finansielle sektor stærkere, så den bedre kunne klare fremtidige kriser.

 

I 2012 fremlage EU Kommissionen en konkret plan for en Europæisk Bankunion, hvor en række beføjelser over for bankerne ville blive overført fra national til europæisk niveau. Grunden var den enkle, at med det fælles marked og den fælles officielle valuta EUROen er Europas finanssektor så stærkt forbundet på kryds og tværs af grænserne, at det ville være nødvendigt at have fælles midler til at regulere og beskytte den. Derved ville man også sikre, at de enkelte lande ikke greb til initiativer, der ville skade alle andre. Med de fælles regler ville man gøre bankerne bedre polstrede og stærkere.

 

Indtil nu ( 2018 ) er to af Kommissionens forslag vedtaget og trådt i kraft:

 

2014: the Single Supervisory Mechanism (SSM ): det giver Den europæiske Centralbank bemyndigelse til et vist overopsyn med den europæiske finansverden.

2016: the Single Resolution Mechanism (SRM): det fastlægger fælles regler om, hvordan man skal løse problemerne for banker i vanskeligheder.

 

Der arbejdes for tiden også på at få vedtaget fælles regler om større sikkerhed for opsparere.

 

Alle 19 EURO medlemslande er automatisk med i Den europæiske Bankunion. Andre lande, også ikke EURO-lande, kan ansøge om at være med. Bulgarien forventes at deltage fra 2019. Og Danmark og Sverige er i gang med at diskutere, om de også vil ansøge om deltagelse.

 

Det er klart, at de nyeste udviklinger med graverende eksempler med hvidvaskning af penge via banker og også kriminelles angreb på skattesystemerne, ofte formidlet via banker, gør behovet for en stærkere Europæisk Bankunion større.

EUs BUDGET - OG HVAD DER ER MEGET VIGTIGERE I EU

Mine særlige kommentarer i dag skal kort handle om EU's budget. Hvorfor? Fordi der nu arbejdes hektisk på at blive enige om et nyt budget. Medlemslandene skal prøve at blive enige om hovedlinjerne i EU's budget for de kommende 7 år - fra 2021 til 2027. Og da det skal ske i enstemmighed, bliver det en hård nød at knække. Der vil blive megen råben og skrigen, teater og reelle uenigheder. Lad os nu se. Det vil undre mig, hvis det lykkes at blive enige i ét hug.

Men den nye belgiske formand Charles Michel vil på sin særlige måde gøre forsøget. Og som tidligere belgisk statsminister gennem mange år, er han vant til at tumle med svære situationer. Det får mig til at tænke på, at en gammel erfaren og også kynisk embedsmand engang sagde: Hvis du gerne som embedsmand vil undgå, at politikerne diskuterer egentlig politik, så skal du sætte dem til at diskutere budgettal, person-udnævnelser og geografisk placering af nye styrelser. Så går hele tiden med det! Sådan tror jeg ikke, at diskussionen denne gang bliver.

Under alle omstændigheder bør vi efter min mening holde fast i to afgørende ting:

1. Hvad er meget vigtigere i EU end budgettet ?

2. Hvad bruger EU egentlig pengene til? Hvad er de største udgiftsposter? Og hvordan hjælper det i sidste ende medlemslandene? Det første spørgsmål vil jeg prøve at svare på i dag. Det andet kommer jeg tilbage til, når støvet har lagt sig.

Hvad er meget vigtigere i EU end budgettet? Og hvilke dele af disse vigtigere ting er slet ikke afspejlet i budgettet?

1. EU som garanti for fred. Det står ikke i budgettet.

2. Det store, fælles marked. For Danmark betyder det, at vi ikke bare har et hjemmemarked på 5,8 mill. indbyggere. Vi har et på over 500 mill. Omkring 500.000-600.000 arbejdspladser i landet er direkte afhængig af dette marked. Det står der intet om i budgettet.

3. EU's i alt 41 handelsaftaler med 72 ikke-EU-lande verden over er til alle medlemslandes fordel. Heller ikke afspejlet i budgettet.

4. Konkurrencepolitikken: EU's skrappe fælles regler om forbud mod monopoler, mod udnyttelse af dominerende stilling på markedet, mod statsstøtte, osv. Alt det Margrethe Vestager er chef for. Det står heller ikke i budgettet. Til gengæld nyder EU's kasse normalt godt af de mange bøder, der bliver idømt.

5. Forbrugerbeskyttelsen i EU kan man heller ikke aflæse i budgettet.

6. Miljøbeskyttelsen, der med ca. 500 vedtagne forordninger og direktiver gør EU til det område i verden, der har de højeste standarder på miljø-området. Heller ingen spor af dette i budgettet.

7. Schengen-området med fri bevægelighed mellem de deltagende lande - heller ingen budget-spor af det.

8. Reglen om, at det er forbudt at diskriminere EU borgere i forhold til nationale borgere hvad angår arbejde, studier, bopæl, osv. Heller ikke i budgettet.

Der er mange flere eksempler.

Alt dette er kun nævnt for klart at illustrere, at EU's budget i virkeligheden kun afspejler en lille del af, hvad der er meget vigtigt i EU. Så man kan sige, at det er helt gak-gak at skrue diskussionen og stemmeføringen helt op i det høje C, når man diskuterer budgettet.

Kræfterne bør i stedet bruges på at diskutere og beslutte, hvad det er allervigtigst at gøre i fælleskab fremover - og så bagefter konstatere, hvad det så koster, hvis der er budgetmæssige konsekvenser. Den modsatte metode er spild af tid og i hvert fald tegn på, at man ikke har øjet på bolden.